Månedens spiseoplevelse, maj 2009

maj 26, 2009  |  Spiseoplevelser

26 maj: THE PAUL. Denne aften definererede restaurant The Paul sig som restauranten The Paul.

Ikke i de senere år har totaloplevelsen været på det her niveau, som blev oplevet denne tirsdag aften i maj 2009.

Naturligvis var Paul den allestedsnærværende, interesserede, glade, sprudlende chef, som vi kender, men hertil skal lægges en sort brigade der demonstrede top-professionalisme uden stiff overlip men også uden dansk tivolijovialitet, det var blot gennemført formelt på den rigtige uformelle måde toppet af et par enkeltpræstationer, der i overlegen stil matchede international performance.

I køkkenet var der ej heller tvivl om eget værd: vi er på toppen og vi vil være på toppen. Hele 4 kompositioner overbeviste mig om, at de burde indstilles til diverse kategorier konkurrencen Årets Ret, det var laks “a la provencale” med presset tomat og sort oliven samt Læsø jomfruhummer med melon & skovmærke og skinke plus hovedretten: dansk sommerbuk med karamelliseret rødbede, røget grannåle essens og endelig desserten Havtorne panna cotta & mørk chokolade med szechuan peber fondant.

Var der intet at indvende imod et eller andet i løbet af en aften med 20 små og store serveringer? Jo, men det var i småtingsafdelingen, men for den nysgerrige denne info: en enkelt komposition forekom lidt for fortænkt og en enkelt fodfejl i det vinmæssige oplevedes, men totalindtrykket : ***SOL



?>