Det var en usædvanlig måned, hvor såvel nr 11 (Le Chateaubriand) på World 50 Best Restaurants listen plus 2 parisiske ***Michelin restauranter (Guy Savoy & Le Bristol) som 3 danske toprestauranter (Ti Trin Ned, Svinkløv Badehotel og Villa Vest) blev besøgt.

Oven i disse besøg må tilføjes Grand Vefour, samt månedens mest skuffende oplevelse Bistrot Balard.

Guy Savoy bød velkommen og med en frisk hilsen til ham fra Thomas Keller, hans personlige ven samt med ”One day at The French Laundry & One day at Per Se” som gave, var vi rede til at lade sanserne komme på arbejde.
Det blev til en fremragende spiseoplevelse ledsaget af mange spændende vine herunder med en 2008 Domaine de Vernay’s Condrieu (l’Enfer) som et smukt, smukt indslag.
Guy Savoy byder for øvrigt interesserede på en flot indføring i hans gastronomi-ske univers i en video på websiten. Værd at se. Værd at besøge. De *** holder.

Det gør de også, stjernerne på Le Bristol, hvor det blev frokostmenuen til meget, meget rimelige 88 EUR, der afsluttede vort Paris besøg søndag. Her var den toneangivende vin Daguenau’s Silex 2004.

Imellem de 2 var Grand Vefour endnu engang rammen om en elegant frokost, hvor signaturretten Ravioli med et indre af foie gras og med trøffel generøst tilført naturligvis måtte tilføjes menuen, dog i en reduceret udgave på 3 ravioli pr gæst. Stor velsmag – fantastisk service i Paris ældste gourmettempel.

Et moderne udtryk for gastronomitempel kunne man forledes til at forvente, når en restaurant opnår en placering som nr 11 på verdensranglisten. Det skete i år for ”Le Chateaubriand”. Et brasserie på listen over Top-50. Usædvanligt.
Det var ikke ganske let at få en aftale om bord til 4.

Le Chataeubriand har ikke en website, men mangelfuld telefonbetjening og ikke meget forståelig service for den, der ikke behersker det franske ord særlig godt.
Lad referatet være kort. Den aften vil gå over i historien som en moderne form for ”halløj på badehotellet”. Stort set alt var en form for kaos, fra køen på fortovet , opholdet ved baren, hvor de trange forhold og den tætte nærhed til de mange tætbesatte borde gav tjenerne vanskelige bevægelsesforhold. Vi ventede længe på det bord der var aftalt ledigt kl 21.30. Men ca 22.20 lykkedes det.
Vi fik den menu, som aftenen bød på og hertil bestilte vi med løs hånd hhv en hvid og en rød. Serveringen af disse skete også efter et skovtursprincip, af med korken og vinen i for lille et glas – og naturligvis blev vin nr 2 , rødvinen hårdt og kontant hældt op i hvidvinsgasset, der knapt var tømt.

Maden var dekonstruktioneret brasserimad og smagte absolut rigtig godt. Retterne besad endog udtryk af høj skønhedsværdi.

Da vi forlod Le Chateubriand spurgte chefen: Did you like the concept?
Mit svar : ”I liked the food”.

Månedens topgastronomiske oplevelser endte ikke i Paris, men i Jylland. Over et par dage havde jeg fornøjelse at spise hos Gassner/Hvarre på Ti Trin Ned i Fredericia, prenomineret i kategorien Årets Restaurant 2010 (Den danske Spiseguide). Den prenominering holder. Og vinmenuen var meget velafstemt.

Kenneth Hansen, Årets Kok i Norden, har nu hjemme på Svinkløv Badehotel, hvor han i smukke omgivelser lader sæsonens råvarer udsætte for egen kreativitet og serverer mad med ide og stor velsmag. Hans bidrag til opskrifter i den nye gastronomi bog Svinkløv Badehotel er relevant inspiration , da opskrifterne er udformet arbejdsforståeligt selv for glade hjemme kokke.
Man kunne blot ønske sig, at vinkortet på badehotellet rådede over lidt flere spændende indslag.

I Danmark har vi en håndfuld restauranter der, placeringsmæssigt i naturen hører til i kategorien: ”Så kan det vist ikke være bedre”.
Mon ikke Nr 1 i den kategori er Villa Vest i Lønstrup? Og i dag er gastronomien, vinene og servicen også helt i top-dansk niveau.
Michael Pedersen og Kim Møller-Kjær er mændene bag. Og de har været stærkt medvirkende til at bringe NORDJYLLAND i focus som gastronomisk interessant rejsemål. Det havde man næppe kunnet forstille sig 20-30 år tilbage.

Månedens værste spiseoplevelse var Bistrot Balard på place Balard i Paris. Stedet var vel omtalt af Jens Vestergård. Han er jo en sand forkæmper for det lettere rustikke køkken, som ofte karakteriserer brasserikøkkenet. Hans rekommendation på sin blog fulgte jeg – det skulle jeg have undladt.
Menuen var billig, vinen ikke værd at skrive om, restauranten let at finde, opgangen fra metroen 2 meter fra bistroens dør, venlig betjening, men hammer uinteressant fortæring. Jens, hvad spiste du?