Der var flere highlights bl.a. den 3 oktober på Søllerød Kro hvor EEE middagen blev gennemført i vanlig fremragende form. Herman, Noma og Søllerød Kro i fælles udførelse.

Den danske Spiseguides Gallaaften på Bistro Boheme den 31 oktober viste  på udsøgt vis Boheme teamets kvaliteter.

Flere har spurgt om ikke jeg kunne bringe en testrapport, sådan som den udformes, når den rekvireres af interesserede. Det ønske opfyldes hermed og jeg har valgt at bringe en rapport, der på lange stræk fortæller noget om, hvad guidens prøvespisere noterer sig om en afvikling af et måltid, hvor der er stykke vej til en stjerne.

TESTRAPPORT – Uge 42

Allerede da vi satte os ved bordet burde vi have afsluttet besøget.

Alle signaler viste gult eller rødt endda.

Den ”forurenende standard musik” i højtalerne, vinkortet u. årgangsangivelser, menukort m. ukorrekt info om tilhørsforhold for visse produkters vedkommende og endda i plastomslag.

På den anden side havde vi fået klar besked  fra andre om stedets fortræffelige kromad af den gammeldags type som ”langt var at foretrække for naboens modernistiske frembringelser”.

Naboen havde vi besøgt for 2 uger siden, så nu måtte vi foretage en sammenligning.

Lad det være sagt med det samme. Alle detaljer, alle oplevelser, faldt ud til naboens fordel.

Her var det valgte knivbestik til kalvemørbraden en kopimodel af Lagiuole og en normal kromodel til den danske hakkebøf. Det burde have været lige omvendt set i lyset af mørheden af det, der blev serveret på de 2 tallerkener.

Kalvemørbraden var fin og uskyldig,  mør som marcipan og af nogenlunde samme farve, medens den danske nationalspise hakkebøffen serveret i størrelse som en fladtrykt minihåndbold var så hårdt stegt, at det krævede solide kræfter at bryde igennem skorpen og  naturligvis: det indre var smuldrende tørt.

De ledsagende saucer havde forskellige betegnelser og smagte forskelligt, men lige slette. Pebersauce er principielt en herlig sauce til en bøf og relativt let at lave. Madagascarpeber eller knust sort peber, smør, lidt cognac til flambering og masser af piskefløde.  Sovsen til hakkebøffen er reelt vanskeligere at lave god , med mindre man da har besluttet sig for at gøre den god. Det havde man ikke her.

Kalvemørbraden var angivet serveret med pommes frites og grøntsager. Vi bad om kun at få  pommes fritter , da erfaring med grøntsager serveret på restauranter udenfor de stjerneklas- sificerede oftest er en skuffende oplevelse. Og får man ikke en skuffende oplevelser har man da intet negativt at erindre. Pommes fritter ved man hvad er – sjældent fremragende, men dog spiselige.

Tallerkenen kom ind med 2 stk kalvemørbrad, 6 rosenkål i en dampet version og et 1/4 forkogt blomkålshoved plus en kæmpeskål pommes frittes og en kande betegnet pebersauce. Man kunne fodre flere hårdtarbejdende landarbejdere med den mængde.

Hvad er det ,der fascinerer visse restauranter ved at overfylde tallerkenerne?

Og så hakkebøffen. Tænk hvor delikat en hvid tallerken med en centralt placeret normal størrelse hakkebøf, pandestegt med lidt løg og en veltilberedt skefuld sovs kan tage sig ud.

Her havde  en  knytnævestor klump gennemstegt kød bemægtiget sig pladsen og på tallerkens kant trængtes industrielle rødbedestykker,og hele kogte kartofler på den resterende plads   ligesom  et bjerg af såkaldt bløde løg  toppede bøffens  overflade og henover den hele anretning gennemførtes planen: at hælde sovs fra kanden over, som var det et tæppe til beskyttelse af kompositionen.

Vinkortet var en skændsel. Ingen årgangsbetegnelser og hvem bestiller vel en Beaujolais uden at kende året, her var den tilmed også for gammel. En Beaujolais styrke er dens ungdom og frugt ikke alder og udvikling.

Rieslingen var tynd, men ærlig og fra 2009 så den måtte følge kødretterne i mangel af andre rimeligere vine tilgængelig på kortet.

Måltidet største og egentlig eneste gastronomiske glæde var nybagt brød ledsaget af portionssmør fra Naturmælk.

Stedet er restauranten ÆRØ på havnen i Svendborg.

Plusser: Brød

Minusser: tidsreg på regning