August 16: Geranium. Da denne aftens menu & vinvalg var Restaurantens visitkort i form af deres bidrag til finalerunden i årets nomineringsmddage i anledning af at være blandt de 4 nominerede i Den danske Spiseguides kategori Årets Restaurant 2008, kan jeg ikke give uddybende kommentarer på nuværende tidspunkt, men blot sige, at aftenens oplevelser bekræftede det korrekte i, at guidens redaktion har nomineret Geranium i år.
Juli 23: Bind – i den nye design restaurant er der taget hensyn til den gode personlige betjening, det overskuelige menukort og for den sags skyld relativt beskedent vinkort og i køkkenet er Christian Bind garanten for et knapt så elaboreret udtryk i kreationerne som tidligere oplevet fra hans side. Et bevidst valg der giver gæsten god kvalitet i konceptet ”value for money”.
Juni 5: Falsled Kro serverede en menu med tilhørede vinmenu på et meget højt niveau. Omend mange retter var totalindtrykket afbalanceret i portionering, styrke og smagskoncentration så alle sanser blev ligeværdigt tilgodeset. Køkkenets kreationer havde etmeget elegant præg og en tiltalende pirring af øjne, mund og mave. Betjening af meget høj valør tillige.
Maj 26: Saison med Erwin Lauterbach for fuldt tryk i køkkenet tryllebandt os med sin uhyre velsmagende og elegante menu incl den sædvanligt flotte vegetarmenu. Den klare tomatbouillon , perlehøne, svampekompositionerne, spidskålen og appetizers , så enkle råvarer med så megen personlighed i udtrykket. Smukt, smukt.
April 12: Hos Malling & Schmidt blev et selskab med bl.a. Tetsuya , Sergi Arola og Francis Cardenau deltagere i en opvisningsmiddag begået at værtsparret med indslag af brdr. Koch og Wassim Hallal. Det var gastronomi på et højt niveau – og et nyt bevis på Århus status som Stjerne gastronomi by nr 1 i Jylland.
Marts 29: Geranium og Malling & Schmidt stod i fælleskab for en organisk – højteknisk – velsmagende aften ledsaget af meget velafstemte og kvalitetstunge vine serveret af engagerede og professionelle medabejdere med glimt i øjet og afslappet lune. Det blev en aften der længe vil stå i erindringens klare lys. Udaf de 14 serveringer var der en lang række high-lights som må rubriceres som værende i særklasse . Hvor kan man ellers opleve et måltid af denne karat kreativt som velsmagende??? Gæsterne var med til en “once in a lifetime” oplevelse.
Paul Cunningham har skrevet en helt ny vægtig, veldesignet og gennemfotograferet bog. Han kalder det for en maskulin madmanual til rigtige mænd, dem, der elsker den gode mad og som samtidig gider laver den – dog ikke brunch, som mænd iflg Paul ikke gider. Det skal være morgenmad, ska’ det.
Der er 80 opskrifter og Cote de Boeuf med bearnaise er naturligvis med. Det er mandfolkemad, så det vil noget.
Slow Food…dansk anbefaler 3 gode kogebøger skrevet til og af børn i madglade hjem. De er ret forskellige, men alle 3 meget inspirerende og forholdsvis enkle at gå til, hvis man(børnene) altså læser og tilbereder opskrifterne sammen med en voksen. De yngste vil måske nok undre sig over, at man skal bruge en kødmaskine til vaniljekransene! En del yngre forældre er sikkert heller ikke vokset op i hjem med kødmaskine.
Heibergs Børne Dessertcirkus. Det er i denne bog kødmaskinen nævnes. Der er 36 opskrifter bl.a. citronmuffins, pebernødder, små fede pandekager, ckokoladeeclairs, kransekage og altså vaniljekranse. Is slik og milkshakes mangler heller ikke.84 sider med praktisk spiralryg, illustreret med fotos af Frederikke Heiberg og tegninger af Bo Odgård Iversen, Politikens Forlag, kr 149,00.
Læs mereDet er i nu, i begyndelsen af december, at der skal indstilles, hvilke restauranter, der skal på Worlds Best 50 restaurants listen, udgivet af Restaurant Magazine, London. Listen offentliggøres i april 2008.
Jeg har naturligvis været inde i mange overvejelser om, hvor mine få stemmer skal placeres. Der er nogle forudsætninger, der skal tages i agt.
Læs mere