Spiseoplevelser i JULI inkluderede ”massage for sjælen”

Det blev til 3 af de gode af ”slagsen”, som TV metereologværterne siger i tide og utide, først et besøg på Fougaz i Torvehallerne, hvor Per Brun serverede en række små godbidder, en form for udvidede form for tapas servering. Bl. a de små blæksprutter som så sjældent tilbydes her på disse breddegrader, selvom vi fisker mange af dem. Brun serverede en flot sprudlende Gramona og helt fantastiske brød, bagt på stedet. Han elsker virkelig brød, den gode Per. I det hele taget er det et must at indtage et lille måltid ved baren på Fougaz. Torvehallernes bedste spisested. Tilmed bestyret af en mand med holdninger.

Radio på Jul. Thomsensgade har længe stået på ønskesedlen, men det har været ganske svært at bestille et bord på et for prøvespiseren passende tidspunkt, men endelig lykkedes det, en tidlig reservation kl 17.30.  Menuen og vinene byder på nye moderne  former og med stor succes.  Serveringen ganske uformel men med en stor faglig tyngde,  der mærkes i en sfærisk form.

Så er der en anden form for udøvelse af  restauranternes udtryksform på den notable og gennem mange år af mange anset som byens mere eksklusive elite, nemlig ERA ORA.

Når jeg denne aften ”landede” på Era Ora var det fra begyndelse af dagen slet ikke tilsigtet. Jeg havde bestilt bord et helt andet sted i den eksklusive  ende af Københavns muligheder.  Igen havde det igennem meget lang tid været umuligt for Spiseguidens prøvespisere at få et bord. Det kan delvis skyldes at Spiseguiden i størst mulig udstrækning har den meget gammeldags holdning at ankomme anonymt til spisninger og derfor fravælger vi notorisk den form for ”uvæsen” som vi føler et elektronisk dinner booking er. Her skal man for det foruden oplysning om såvel dag som klokkeslæt for ønsket bord og desuden skal man afstå fra  anonymitet ved krav om oplysning af mailadresse etc etc.

Så andre metoder må tages  i brug for at skaffe adgang på vore præmisser oftest ved en telefonisk henvendelse. Her møder vi i langt højere grad end tidligere en telefonsvarer- stemme, der kort og præcist fortæller, at man kan opgive navn og telefonnummer, hvorefter der loves en senere opringning. Valget denne dag blev en direkte bordbestilling til telefonsvareren  med ”valgt ukendt” navn, et eksakt tidspunkt selvsamme aften.

Ved ankomst blev hævdet at der ikke var indløbet en bordbestilling på navnet og at en bordbestilling i øvrigt skulle bekræftes af restauranten for at være gældende.

Nu gik jagten videre på gåben for at finde en ny spændende restaurant, første forsøg blev Retour Steak…..her var der kø langt ned af Ny Østergade, så det blev opgivet, næste station blev Alex Sushi, hvor der var masser af plads, men hvor atmosfæren i restauranten ikke helt overbeviste om, at det var stedet denne aften. I underbevidstheden  så jeg mere og mere billedet af ERA ORA for mig.  Det blev til en telefonisk forespørgsel, der gav resultat.

Og det blev en aften hvor sjælen fik massage. Nyttig og velgørende massage. Det er altid en ganske særlig oplevelse at besøge Era Ora. Jeg erindrer så tydeligt de første år ( i 80,erne), hvor Era Ora var et trattorialignende sted på Torvegade, hvor jeg bl.a for allerførste gang stiftede bekendtskab med hjemmelavet pasta fremstillet af Elvios mama.  Flere år senere efter gentagne ” forandringer” til det bedre i restaurantens indretning og udseende og markant opbygning af vinkælder mm ,kunne Spiseguiden først tildele Era Ora 3 stjerner senere fulgte i 1995 kåring af  Era Ora som Årets Restaurant. Jeg husker at Berlingske Tidende daværende udgave af Søren Frank, Bent Johansen, der, da han forlod restauranten efter receptionen afholdt netop på grund af kåringen, hvislede til mig, medens han iførte sig frakken: ”Aldrig havde jeg troet at en italiensk restaurant skulle kåres som Årets restaurant” og han var absolut ikke enig med os.

Hverken Berlingske Tidende eller Politiken havde nogensinde indtil da  brugt de store ord på at fremhæve Era Oras kvaliteter.

Men i årene  efter Spiseguidens udmærkelse  kom såvel dagblade som den  konkurrerende guide samt Michelin  på samme tanke  og tildelte så Era Ora deres  rimelige anerkendelse.

Årene frem til 2005  bød på et utal af storslåede besøgsoplevelser igen konkluderende i valg som Årets Restaurant i 2003.  For første gang havde en restaurant taget titlen 2 gange.

Fra 2004 og det næste 5-6 år gik megen af publikums opmærksomhed imidlertid over på det nye ”fænomen” : det nordiske køkken og  nye, trendy restauranter som Noma,  MR, Cocquus, formel B og Premisse stjal i nogen – eskalerende til dominerende – grad fokus fra Era Ora.

I den periode valgte folkene bag Era Ora at markere sig med nye initiativer som l’Altro antiristorante og Acquamarina(nu Che Fe) og  fastholdt i øvrigt uforandret konceptet på moderrestauranten.

Men – altså i juli måned 2012 – genoplevede jeg den særlige Era Ora magi, hvilket fik følgende ord frem på Facebook:

” Der er en særlig egenskab, som kendetegner atmosfæren på den restaurant, jeg netop har besøgt: respekten. Respekt for råvaren, respekt for sæsonen, respekt for traditionen, respekt for fornyelsen, respekt for omverdenen, respekten for leverandøren, respekt for kollegaer, respekt for familien, respekt for gæsterne. det er ikke en tillært egenskab, det er iboende ERA ORA. Respekt herfra.”

Jeg har ofte i 90,erne og første halvdel af 00,erne følt ”magic moments” på Era Ora.  Men denne gang var det magiske ikke koncentreret om gastronomien eller vinene eller den professionelle og årelange førende vinhåndtering, modtagelsen eller afskeden, men helheden.